![]() |
(Med mindre andet er angivet © Jesper Lind Olsen) |
Derfor er det vigtigt i billedkomposition, at være bevidst om øjets naturlige adfærd, som bl.a. er høj sensibilitet overfor:
- Linier
- Vandret og lodret
- Positiv og negativ rum
- Kontraster
- Forgrund og baggrund
Øjet elsker at følge linier, for at se, hvor de fører hen...
I næste eksempel, er blyenderne blevet ordnet i to entydige retninger. Det giver billedet ro. Samtidig sørger den dominerende gule farve for, at øjet stadig bliver sendt rundt i billedet – opmærksomheden fastholdet herved. Læg også mærke til, hvordan den tykke gule tus er nødt til at være tættere på centrum end den lille gule top på blyanden til venstre for at sikre balance.
At billedet er fotograferet, så linierne danner diagonaler sikrer en høj dynamik.
Her er det vigtigt, at der er diagonaler i begge retninger, så billedet ikke "dør", som i eksemplet herunder...
De ensrettede diagonaler sender øjet ned mod højre hjørne, og så er man færdig med at læse billedet.
Helt anderledes står det til, når man lægger linierne vandret med et par små undtagelser. Hér samarbejder billedet med øjets balancesans...
Linier kan være meget effektfulde billedelementer, så det er altid en god ide, at holde øje med muligheden for at udnytte disse, hvis man støder på dem.
I eksemplet til venstre sørger linierne for, at selv en stapel europapaller kan blive et interessant billede.
I landskabsbilledet herunder bruges bjælken til at guide øjet ind i billedet hen ad vejen...
Der kan gå helt sport i at finde linier i bybilledet – ledninger, jernbanespor, kantsten, gesimser, tagrygge... Mulighederne er mange!
Og nogle gange er linierne i sig selv et spændende motiv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar